9. december - Julet banankage med æble

 Jeg havde et par rimelig bruge bananer og lurede efter en julet udgave af banankage og det fandt jeg. Jeg kom også lige et stort æble i, som var lidt rynket i skindet, men det gjorde det kun nemt at mose, sammen med bananen. Se lige med og lav en gang eller to i december måned.


Og den smager lige så godt, som den ser ud....


Hakkede valnødder og kandiseret appelsinskal....

Færdigbagt og velduftende....


Smeltet chokolade....


Pyntet med kandiseret appelsinskal og hakkede valnødder....


Julet banankage med æble (springform på 23 cm i dia.)
200 g flydende smør
6 M/L æg
300 g sukker
3 spsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
½ tsk. fin salt
2 meget modne bananer (op til 450 g, hvis du virkelige godt kan lide smagen af banan)
1 stort æble med rynket skind eller et friskt (det med rynket skind er nemt at mose)
300 g hvedemel
250 g chokoladeknapper (100 g i kagen og 150 g til topping)
3 tsk  stødt kanel
2 tsk stødte nelliker
½ tsk stødt ingefær
2 tsk. allehånde
½ tsk stødt muskatnød
hvis du kan lide det, 60 g sukat i bøtte Dr. Oetker
50 g kandiseret appelsinskal

Topping:
150 g chokoladeknapper
resten af bøtten med kandiseret appelsinskal
1 håndfuld hakkede valnødder

-Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. 
Slå æggene ud i en skål og og kom vaniljesukker og sukker ned i skålen og pisk til en luftig masse. Mos bananerne og æblet (Skræl og befri for kernehuset) og tilføj derefter bagepuvler, salt, smør og de mosede bananer/æblet i æggemassen. Melet sies i dejen, så det ikke klumper, når du vender melet i dejen med en dejskraber. Rør så alle ingredienserne bliver fordelt godt og luften ikke bliver slået ud af dejen. Hæld alle krydderier, chokoladeknapper, sukat og appelsinskal i dejen og rør roligt rundt, til det hele er godt fordelt. Beklæd en springform med bagepapir og hæld derefter dejen i formen og bag den ved 180 grader i 1 time og 10-15 minutter, alt efter hvordan din ovn bager - hold øje med den. Læg eventuelt folie over kagen, hvis den bliver for mørk. Tjek med en strikkepind om kagen er færdigbagt. Når kagen kommer ud af ovnen kommer du chokoladeknapperne på og lader dem smelte, så du kan pensle kagen. Drys derefter de hakkede valnødder og appelsinskallen henover. 
Lad kagen køle af inden servering. Du kan opbevare den i køleskab og tages ud 30 min før servering, så den kan temperere.

I den oprindelig opskrift står der, at kagen skal bages ved 180 grader varmluft i 1 time og 10 minutter, men min kage, blev fin og gennembagt og ikke brændt på toppen. Du kan se, hvad du helst vil. Hvis du bage med varmluft, så hold øje med, at den ikke bliver meget mørk. Læg eventuelt folie over de sidste 20 minutter af bagetiden. Tjek også her med en strikkepind om kagen er færdigbagt.


Rigtig glædelig jul.







Kommentarer