Der er julesmåkager og så er der cookies, altså de store cookies og dé er go´e. Med denne opskrift kan man komme lige præcis det i, som man allerbedst kan lide og de krydderier, som passer lige i din smag. Jeg skriver opskriften efter billederne.
Her er det de 'tørre' ingredienser, som skal op i æggesnapsen, lavet af brunfarin og æg. Chokoladen er ikke for gammel, hvis der er temperatur udsving, så skifter chokoladen farve og bliver mere grålige i foraven. Chokoladen smager stadig godt og kan sagtens bruges.
Jeg fik plads til 9 cookies, de store, på bagepladen og så er det ellers en tur i ovnen.
De færdige cookies, som falder lidt sammen efter et stykke tid, når de er kommet ud af ovnen og det skal de, da de er bløde i midten og det er lækkert og præcis, som jeg kan lide mine cookies.
Cookies, de store (18-19 stk.)
275 g brun farin
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
1½ tsk Maldon flagesalt
½ tsk natron
1 tsk. bagepulver med top
1 tsk. kanel med top
250 g mel
100 g mørke chokoladeknopper (Callebaut)
100 g karamel chokoladeknopper (Callebaut)
100 g salte peanuts
1 dl smagsneutral olie (rapsolie)
-Pisk æg og brun farin til en skummende og lys æggesnaps. I mens vejer du mel af og kommer krydderier og hævemidler i. Når æggesnapsen er lys og skummende tilsættes de tørre ingredienser og rører videre mens du tilsætter olien. Kort efter tilsætter du chokoladeknopperne og rører igen, så det hele blandes godt.
Tænder ovnen på 175 grader almindelig ovn. Du kan med fordel sætte dejen i køleskabet så længe ovnen varmer op, så er dejen lettere at få sat på bagepapiret med is-skeen, inden dejen bliver for varm.
Med en is-ske sætter du 9 dejklumper på bagepapiret og sætter bagepladen i ovenen i 14 minutter - det passer med min ovn. Du kender bedst din egne ovn, så hold øje med dine cookies, hvis du tænker, at den tid jeg gav mine cookies er for kort eller for lang.
Lad cookies afkøle på bagepapiret på en bagerist til de bliver så kolde, at de kan løsnes fra bagepapiret uden, at de går i stykker. De er ret bløde, når de kommer ud af ovnen.
De er nemme og hurtige at lave, hvis der kommer gæster inden for 1 times tid.
Rigtig glædelig jul.
Kommentarer
Send en kommentar