1. December - Fødselsdagskort

December måned - jeg elsker december - ikke kun fordi, at jeg har fødselsdag også fordi, at det er bare en rigtig hyggelig måned, hvor mørket giver en dejlig stemning, som er svær at beskrive sådan helt præcist. Jeg tænker heller ikke, at det gør noget, at de gode stemninger ikke beskrives helt præcist, da den gode stemning er forskellig fra person til person og betyder noget forskelligt for alle. 

Fra slutningen af min november og i løbet af december er der i alt 4 fødselsdage at fejre og jeg elsker, når nogen har fødselsdag - det er rart at ses, nyde selskabet og have nogle dejlige timer sammen.

Jeg har lavet fødselsdagskort til min nieces fødselsdag og hvordan jeg lavede det, kan du se nedenfor - jeg har lagt billeder ind og viser processen.


Jeg holder meget af at sidde og fordybe mig, når jeg tager dette lille sæt frem - et lille sæt med ret stor effekt på sindet, så det kan jeg ret godt lide at sidde og hygge mig med.



Jeg lægger farve på akvarelpapiret i en form, som jeg tænker, at jeg vil fortsætte med. På nuværende tidspunkt behøver det ikke ligne et, som du ser for dit indre øje.



Nuancerne og detaljerne kommer, når du tegner formen op med en tynd filtpen. Tegn med løs hånd og det behøver ikke være perfekt og kan du lide det, som det er, så er det lige dér, at du skal stoppe med at tegne videre. De små flag er lavet med en stille hånd og teksten er skrevet med en hånd med mere bevægelse i.



Modtageren af både gaven og kortet blev glad og jeg synes også, at resultatet blev helt, som jeg havde tænkt.


Heldigvis kan hjemmelavede kort laves om og om igen til man får den lette hånd til optegning og tekst til at fungere. Jeg har brugt meget papir på at øve for at få slutresultatet, som jeg gerne vil have det. Nogle gange er det lykkes, andre gange ikke helt og indimellem er resultatet blev så fint og flot, at jeg har haft svært ved at give kortet væk.


Håber, at du blev inspireret til selv at få lavet nogle fødselsdagskort - dette er blot et forslag til fødselsdagskort og så kan man gøre det mere julet, hvis det er her i december, at det skal bruges.

Kommentarer