11. december - Juletræet

 Vores juletræ blev købt det samme sted, som vi har gjort i mange år - i hvert fald så mange år, at indehaveren kunne genkende os. Vi fik købt et fint fint juletræ og det passer perfekt til vores stue, hvor min søn tændte lysene, efter at lyskæden var viklet omkring træet. Det er også en af de traditioner, som vi har sammen. Desuden skal han også sætte stjernen på træet, når vi har pyntet det - det sker, når vi kommer tættere på juleaften. Indtil da skal træet stå fint og pynte med lyskæden på.

Et juletræ, som er højere end det, som vi plejer at købe og da det er et juletræ, som ikke er så bredt forneden, så står det så flot i vores stue.


Træet med den tændte lyskæde - i dagslys - så I får også lige det fine træ i aften-mørkning.



Det giver et lidt hyggeligere udtryk, selvom det også er lidt svært at se. Om ikke andet så har en af mine elskede nisser også fået sin lyskæde på - det er virkelig sødt, hyggeligt og giver en rigtig rolig belysning, når det kun er juletræet og nisserne, som lyser stuen op.



En idé givet videre med lyskæden om nisserne. Heldigvis har de lommer i deres flotte juletøj, så batteri-kassen kan skjules deri.


Rigtig glædelig jul.


Kommentarer