Når julegaverne er købt, pakket ind og er klar til juleaften, så skal der også ''til og fra kort'' på - det gør det lidt nemmere at se, hvem gaven er til. Jeg er gået i gang med at lave ''til og fra kort'', så de er klar til at sættes på gaverne.
Jeg har brugt akvarel metallic-farver og almindelige akvarelfarver. Det kan man gøre helt, som man synes.
Så kom penslerne frem igen - købte 3 nye pensler den anden dag og de skal snart i brug.
Her er de metallic og almindelige akvarelfarver.
Til og fra kortene. Først males runde kugler og grangren - når det er tørret, så brugte jeg en tynd tusch til at definere omkredsen på kuglerne og på grangrenene.
Lavede også mærker til værtindegaverne. Disse er lavet af mærkater, der skal bruges til sylteglas, så overfladen er lidt glat. Det gør blot, at det tager lidt længere tid for farven at tørre og den afgiver lidt fin struktur i overfladen, hvilket er ret fint tænker jeg.
Der er ikke kun én måde at gøre det på og du skal gøre det på den måde, som du synes. De små sæt med akvarelfarver er ikke vildt, så vidt jeg kan huske. Hvis du ikke synes, at du vil i gang med vand, pensler og farver, så kan almindelige tusser også sagtens bruges. Jeg er sikker på, at du også kan købe metallic-farvede tuscher, så det er bare om at finde den metode, som passer sig bedst og så i gang.
Rigtig glædelig jul.




Kommentarer
Send en kommentar