20. december - Nisser af pinde

 Jeg har set nogle sjove og søde nisser, som du kan lave, hvis du finder nogle pinde i skoven eller ved stranden. Du kan male på dem og sætte dem ind i juletræet, give dem i værtindegave eller sætte dem i planterne i din stue, hvor de kan pynte fint.



Du skal blot bruge en pind, rød og hvid maling, så er du godt på vej. Her har jeg sat en af nisserne ind i juletræet.



Endnu et par nisser har gemt sig i juletræet. Jeg kunne godt have spidst nissehuen mere til med en kniv og gjort mere ud af øjnene, men sådan blev det ikke i år og de er også blevet ret fine alligevel.



Nissen er også ret hyggelig og fin i planten i stuen. Det er lidt anderledes og hjemmelavet julepynt og de kan sagtens gemmes og bruges igen til næste år. Som vejret er nu, altså uden frost, så kunne du også stikke pinden ned i jorden, så nissen kan stå fint ude i haven. Faktisk kunne jeg godt finde på at lave en masse af dem og stille dem forskellige steder i haven - besvares, så er det en mini have jeg har, så der skal ikke så mange nisser til, men til gengæld så vil de se hyggelige ud med en lyskæde omkring.


Rigtig glædelig jul.


Kommentarer