Brændte mandler med vanilje og kanel hører også til i min og min søns jul. Der skal laves brændte mandler og det er der jo også lavet i år og igen med smagen af vanilje og kanel. Det dufter virkelig godt i hele huset og julestemningen får lige et hak op.
De færdige brændte mandler, de smager præcist, som vi kan lide dem hjemme hos os.
De brændte mandler starter, som en meget tynd masse på panden.
Efterhånden som vandet fordamper under omrøring og middel varme, så bliver massen tør og lige inden, skal du komme vanilje og kanel på massen og røre rundt.
Når massen er helt tør, så lad dem blive på panden til sukkeret begynder at smelte lidt og det smeltede sukker, får det tørre til at hænge fast på mandlerne. Du kan lade sukkeret smelte lige så meget, som du har lyst til. Hjemme hos min søn og jeg, der kan vi bedst lide de brændte mandler, når der både er tørt og let smeltet sukker på mandlerne.
De smager så skønt og de kan sagtens bruges som en hjemmelavet værtindegave og jeg er sikker på, at modtageren bliver glad.
Rigtig glædelig jul.




Kommentarer
Send en kommentar