Frikadeller med blomkål og kartofler min version

Da kæresten, skulle med de andre ''drenge'' i biffen, så skulle lille mand og jeg hygge os, med en lille lækker hverdagsret - selv på en fredag.
Skriver opskriften, som jeg lavede den efter alle billederne.





Her er alle ingredienserne til frikadellerne....



Så skal det bare blandes....



Klar til, at blive til frikadeller....



Fine frikadeller, lige til ovnen....



Uhmmm det dufter rigtig godt....



Blomkål i buketter og kartofler skåret i kvarte....



Hvidløgsdressingen skal røres....



Den færdige ret....

Frikadeller med blomkål og kartofler

500 g svine- og kalvefars 3-7%
1 revet løg
3 små revne gulerødder
et par håndfulde havregryn
1 æg
mælk
mel
revet muskatnød ( jeg bruger rigeligt )
urtesalt og peber

kartofler
blomkål

A38
1 fed presset hvidløg
urtesalt
peber


-Det hele blandes til en jævn masse og formes til frikadeller. De lægges på en bageplade med bagepapir og sættes midt i en forvarmet ovn - 200 grader i 20-30 minutter, til de er gennembagte, sprøde og gyldne.

Imens skrælles kartoflerne og skæres i kvarte, blomkålen skæres i små buketter og skylles - det hele kommes i en skål ( til mikroovn ), og lidt vand i bunden, hvad der svarer til 1 cm. Skålen dækkes med husholdningsfilm, og jeg gav det ca 10 minutter ved fuld effekt. Er du i tvivl, kan du altid stikke i kartoflerne og blomkålen med en kniv eller en kødnål, og mærke efter om de er nok - det er de hvis de slipper med det samme og føles bløde.

Dressingen blandes af A38, 1 fed presset hvidløg, urtesalt og peber. Bruges som kold sauce.

Når frikadellerne bliver bagt i ovnen, så smager de bare af meget mere, end når de bliver stegt på panden, selvom det også smager dejligt.
Muskatnød bruger jeg altid rigeligt af - elsker smagen i frikadellerne.
Når kartofler bliver dampkogt i mikroovnen, så smager de af kartoffel, mere end når de bliver kogt på traditionel vis. Jeg er ikke kæmpe fan af  hvide kartofler, der er kogt på traditionel vis, men hvis de er dampkogte, så er det jo bare en himmerigsmundfuld... uhmmm - eller kartoflerne er nye, brunede, bagte, råstegte, fritterede eller eller eller....

Velbekomme....

Kommentarer