Muffins og chokoladekage med skumfiduser

Så blev det store kapitel, med festkagerne færdig og nu er det tid til, at få det helt afsluttet. Som regel bliver der en rest dej tilbage, når der bages lagkagebunde, men der kan jo laves alle mulige skønne kager ud af det, så det går ikke til spilde. Jeg fik muffins ud af den ene portion kagedej og lavede en chokoladekage med skumfiduser, af den anden portion af kagedej. Opskriften på lagkagebundene er her, og det jeg ellers har tilsat dejen, er lidt på fornemmelse og smag, så det er også bare det du skal gøre. Følg med, her kommer alle billederne, først er det muffins og dernæst chokoladekage med skumfiduser....


Til muffins brugte jeg resten af dejen fra lagkagebundene og tilsatte en moden banan, som jeg moste, 100 g hakket mørk chokolade og en god håndfuld hakkede valnødder....



Det hele blandes....



Dejen fordeles i muffinsforme og de fyldes 3/4 op og sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter - da alle ovne ikke er ens, er det en god idé, at holde øje med kagerne....



Muffins med banan, chokolade og valnødder og et glas læskende hjemmelavet hyldeblomstdrik. En dejlig fyldig kage med masser af smag og luftig krumme....

og nu følger chokoladekage med skumfiduser....



Til chokoladekage med skumfiduser, brugte jeg resten fra lagkagebundene og jeg tilsatte en smule kakaopulver....



Deri kommes 10 hele skumfiduser, som jeg klippede i stykker og kom i skålen, med chokoladekagedejen....



Det blandes godt....



Hældte dejen i en form ( 20 x 35 ), som er beklædt med bagepapir....



Skumfiduserne skal lige fordeles i dejen, så de ikke ligger det samme sted alle sammen....



Kagen er blevet bagt ved 200 grader i ca ½ time, men da alle ovne ikke er ens, er det en god idé, at holde øje med kagen....


Sådan ser kagen ud fra siden, skumfiduserne, har lagt sig mest i toppen af kagen. Den var dejlig luftig, og med god smag, men smagte ikke specielt meget af skumfidus, men kagen er jo også sød i forvejen, så det kan have noget at sige, men sjovt at prøve og den ser da lækker ud alligevel og den smagte også godt....

Det er svært at sige hvor meget jeg har brugt af ingredienser og hvor meget kagedej, der er tilbage, men det kan tages lidt på slum og det er jo også sjovt, selv at sætte et lille præg på sine kager, selv om det er en simpel muffin eller en enkel chokoladekage, alle har vi hver sin smag. Dejen til lagkagebunde kan også bruges udelukkende til muffins eller chokoladekage eller en anden sjov idé....

Velbekomme....



Kommentarer

  1. Uhmm, de muffins ser lækre ud :-) Jeg er ikke så meget for skumfiduser, så den kage er vist ikke rigtig noget for mig....

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,

    De smagte også rigtig godt :D
    Er man ikke så meget for skumfiduser, så er der ikke noget ved, at prøve kagen, selvom den ikke smagte så meget af skumfidus ;-)

    Knus Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar