Jeg har lavet græskarsuppe før, men jeg vil gerne prøve nogle forskellige opskrifter, så mit valg endte på en lækker opskrift fra Alt for damerne. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter alle billederne....
Hokaido græskar....
Hokaido græskar....
Frisk ingefær....
Krydderier og løg ''brændes af''....
Suppen inden den blendes....
Suppen serveret med græsk yoghurt....
Græskarsuppe med kokosmælk ( Alt for damerne )
4 pers.
2 stk Hokaido græskar ( svarende til 1500g klargjort græskar )
2 tsk rapsolie
1 spsk frisk revet ingefær
2 tsk karry
1 stort hakket løg
2 fed knust hvidløg
3 stk bagekartofler
400 ml kokosmælk ( 1 dåse )
1 ltr grøntsagsbouillon
salt og peber
-Skræl, halver, udkern og skær græskarret i grove stykker.
Varm olien og sauter løg, hvidløg, ingefær og karry heri under omrøring i et par minutter. Tilsæt græskartern og kartofler, rør om og hæld kokosmælk samt bouillon over. Lad suppen snurre under låg i ca ½ time, til græskar og kartofler er møre. Blend og smag suppen til med yderligere krydderier, spæd evt. med yderligere bouillon til den ønskede konsistens og server varm med tilbehør og feks lækkert groft brød.
Suppen kan laves med courgetter, i stedet for Hokaido græskar.
Jeg smagte suppen til inden servering, så er det nemmere at styre, synes jeg. Det er en varmende og fløjelsblød suppe, med en skøn krydret smag, uden at være for meget - rigtig god efter en tur i skoven.
Velbekomme....
Kommentarer
Send en kommentar