Græskarbrud med græskarkerner

 Halloween, græskar og lækkerier. Da jeg var på vej hjem fra min 10 km lange morgen-gåtur i morges, gik jeg og tænkte på, om de klassiske gulerodsbrud ikke kunne laves med revet græskar og græskarkerner. Jeg drejede af og gik i vores lokale Netto og købte græskar. Da jeg kom hjem gik jeg i gang. Opskriften skriver jeg efter billederne og linker her til de klassiske gulerodsbrud, dem som jeg tidligere har lavet. Rigtig god fornøjelse.


De færdige græskarbrud....



Det klassiske græskar - den smukkeste farve....

Der skal bruges ret meget mel....

Dejen er klar til at hæve på bordet, dækket af et klæde....

Dejen hævede helt vildt....

Fyldet tilsættes....

Så er de klar til endnu en omgang hævning....

Færdigbagte, bløde, velduftende og fulde af smag....

Fine gule græskarstrimler og grønne græskarkerner....


Græskarbrud med græskarkerner
1 kg hvedemel
50g gær
5½ dl lunkent vand
75 g sukker
1½-2 tsk. salt
75 g flydende smør
Fyld:
2 æg
150 g græskarkerner
250 g reven hokaido-græskar

.Opløs gæren i det lune vand, tilsæt mel, sukker, salt og smør og ælt det i 6-8 minutter på køkkenmaskine til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve på et meldrysset bord i 1 time med et klæde over.
Når dejen har hævet, laves der en fordybning i midten af dejen og deri kommes revet græskar, græskarkerner og æg. Fold dejen sammen, som en stor bolle og brug en kniv til at hakke dejen i småstykker med. Sørg hele tiden for at samle æg, græskarkerner og græskar op og ind i dejen. Dejen bliver ujævn og det skal den også. Når dejen er hakket i småstykker, delen den i 15 eller flere stykker, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve 1 time. Jeg lagde et stykke bagepapir løst henover, for at dejen ikke skulle tørre.
Bag bollerne ca. 15 minutter, midt i ovnen, ved 220 grader almindelig ovn. Jeg tænker, at du sagtens kan bruge varmluft, men så skal bollerne bages ved 200 grader. 
Da jeg ofte bager ved almindelig ovnvarme og ikke varmluft, bagte jeg første plade boller lidt før efterhævningen var helt overstået og det bliver de ikke ringere af, så det kan du også gøre.

Denne dej er tilsat ½-1 tsk. mere salt end den til gulerodsbruddene og det kan den sagtens holde til.



Velbekomme....








Kommentarer