17. december - Hjemmelavet rullepølse

 I dag holdt min nevø fødselsdag, han bliver 27 år og det gør han i næste uge. Det var hyggeligt igen at mødes med familien og hygge med lækker mad, masser af snak og grin.

Min søster havde lavet hjemmelavet rullepølse og det smager bare så godt. hun er virkelig god til at lave den, så den har masser af smag og mums i sig. 


Billedet er vist blevet en lille smule blegt, men rullepølsen var bare virkelig lækker og havde den helt rigtig farve.

Jeg ved at min søster og jeg bruger den samme opskrift, når vi laver hjemmelavet rullepølse, så derfor kan jeg rolig linke til opskriften her

Jeg har også lavet den, når der har været fødselsdag i familien og selvom, at det er ved at være et årstid siden eller mere, så skal jeg da helt sikkert have lavet en igen på et tidspunkt - det er bare lækkert.

Det er ikke svært og slaget kan købes saltet og udvandet fra slagteren, så du skal blot tilsætte krydderier, koge, presse og vente de dage, som slaget nu skal hvile og trække i køleskabet og det sværeste er så, at når du har smagt din hjemmelavede rullepølse er at lade den være og ikke spise det på få dage. Et godt råd, lav den optil, at du skal have gæster, så er der chance for, at der er lidt til gæsterne.


Rigtig glædelig jul.

Kommentarer