Der har været en del fødselsdage i december måned i år og vi slutter også året af med min mor, som fylder år nytårsaften. I weekenden var det min nevø, som holdt sin fødselsdag og der blev der lavet en skøn skøn lagkage, som min søster lavede - nu kunne jeg jo godt skrive, at det var min søster-lagkage, som lavede den og det gør jeg så.
Den var virkelig lækker.
Lagkage til mange
3 tykke chokolade lagkagebunde fra Lidl (ikke sponsoreret, men de er bare gode)
Hjemmelavet vaniljecreme
Fløde pisket til flødeskum
Saften fra 1 appelsin til at væde bundene lidt med
Blåbær
Jordbær
Kerner fra et granatæble
En aflang form
- Du starter med at lave vaniljecremen, da den skal afkøle, før du blander den med flødeskum.
De 3 bunde fordeles, så der bliver 2 bunde - de brækkes i stykker, så de dækker bunden af formen. Der dryppes med appelsinsaft.
Fløden piskes til skum og blandes med den afkølede vaniljecreme dækker den nederste bund. Derpå fordeler du friske blåbær. Nu lægger du den sidste omgang lagkagebunde på og gentager processen med vaniljecreme og blåbær.
Toppen væder du også med lidt appelsinsaft, du fordeler det sidste vaniljecreme og pynter med friske jordbær og granatæblekerner lige inden servering.
Der bliver mange stykker og det smager bare så lækkert.
Du kan komme forskellige slags frugt i vaniljecremen eller du kan knuse makroner i cremen. Det gør du, som du bedst kan lide det. Dette er blot et forlagt til, hvordan du kan lave en lækker lagkage til mange.
Rigtig glædelig jul.
Kommentarer
Send en kommentar