Jamen jeg er jo nød til det og faktisk kan jeg slet ikke lade være. Jeg elsker i forvejen at bage og når der er jule-småkage-bagning indenfor rækkevidde, så skal jeg da være med. Jeg elsker brunkager og ikke mindst vaniljekranse, det dufter fantastisk, når dejen til begge slags småkager bliver lavet og det dufter endnu bedre i hele mit lille, perfekte, hus, når småkagerne skal bages.
Nu er det brunkagernes tur til at blive bagt - kagedejen lavede efter denne opskrift og for ca. 3 uger siden - pakkede dejen i husholdningsfilm og ind på køl.
Det dufter bare så godt og de blev ret gode og sprøde.
Jeg håber også, at du er ved at have dine julesmåkager ude af ovnen og i kagedåser, hvor de blot venter på at blive serveret foran gæster eller dig selv og familien - det er også hyggeligt.
Rigtig glædelig jul.
Kommentarer
Send en kommentar