tirsdag den 16. august 2011

2 grove franskbrød - min version


Så skulle der igen bages, så der er lidt til madpakken og til lækkersulten. Jeg bager efter den samme opskrift, som regel, men kommer så forskellige ingredienser i, så det aldrig helt bliver det samme brød, men det gør jo ikke noget. Jeg skriver opskriften efter alle billederne....


Tørrede tranebær, græskarkerner, hørfrø og solsikkekerner....



Så er dejen rørt....



Den færdighævede dej, flot og blød....



Dejen lagt i formene, og klar til at hæve....



Super flotte og lige til, at komme i ovnen....



Lune brød med sprød skorpe....



Fast brød med en god krumme....

Groft franskbrød - min version

2 stk.

50 g gær
6,5 dl vand
50 g flydende margarine
2 tsk salt
2 tsk sukker
3 revne gulerødder
tørrede tranebær
solsikkekerner
hørfrø
græskarkerner
300 g grahamsmel
600 g hvedemel
havregryn

-Gæren udrøres i det lune vand, de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt. Inden dejen sættes til hævning, kommer jeg en god portion havregryn på, så det dækker dejen. Dejen hæver tildækket, jeg bruger husholdningsfilm, i 30 minutter.
Dejen æltes let og der formes 2 brød, som lægges i forme, foret med bagepapir. Brødene efterhæver i 30 minutter.
De hævede brød pensles med æg og drysses med havregryn. Bages i ca 30 minutter ved 220 grader eller til de er gennembagte - bager begge brød på samme tid. Brødene befries for bagepapir og afkøler på en bagerist.

Jeg har ikke målt mængden af kerner eller havregryn af, da jeg har tilsat det efter smag.

Velbekomme....