tirsdag den 13. december 2011

Vanillekranse - den blå bagebog ( Tørsleffs husmoder service )

Jeg lægger altid dej til både brun kager og vanillekranse den samme weekend, og vanillekransedejen, får også lov at lægge på køl i 14 dage. Jeg bruger den samme opskrift, som jeg altid gør, så ved jeg ligesom hvad jeg kan forvente, og ca. hvormange stk jeg får ud af mængden. Jeg skriver min sædvanlige opskrift på vanillekranse, som jeg plejer at lave dem efter alle billederne....


Den færdige dej....



Filmet og klar til, at komme på køl....



Så er der vanillekranse på vej....



Så er de klar til, at komme i ovnen...



Og nu er de klar til, at blive spist uhmmm....

Vanillekranse - den blå bagebog

ca. 250 stk

500g hvedemel
1/4 tsk bagepulver
5 tsk vanille
375g margarine
1 æg
250g sukker
125g smuttede mandler

-Mel, bagepulver og vanille sigtes sammen. fast, kold smør hakkes i. Mandlerne hakkes meget fint og blandes i. Æg og sukker røres til æggesnaps, hvormed melet samles. Dejen hviler 14 dage i køleskabet og den males derefter gennem kødmsakinen ( kniv og hulskive skal ikke i ) i takkede stænger, der skæres i stykker på 8-10 cm. Er vanillekransedejen for kold, kan stængerne knække, når de kommer ud af kødmaskinen. Stykkerne formes til kranse, og sættes på plader, beklædt med bagepapir. Kransene stilles i en forvarmet ovn, ved 185 grader og bager i ca 8 minutter ( husk at alle ovne er forskellige, så tiden kan variere )
Hvis du gerne vil bage kransene den samme dag, som du har lavet dejen, så kan dejen nøjes med, at hvile ½ time.

Velbekomme....

Brune kager - Den blå bagebog ( Tørleffs husmoder service )

Der sker noget, når månederne nærmer sig December, og den ro og balance man har indeni, ændres en smule og pulsen stiger lidt i takt med, at dagene går. Det samme er sket hos mig, jeg fik lagt dej til julesmåkager i den 2. weekend i November, som jeg altid gør, så ligger det i 14 dage, og så bliver der bagt i den sidste weekend i November....dét skete imidlertid ikke. Når der er små børn eller bare et lille barn i husholdningen, så er der mange ting der ikke er som de plejer og i dette hus er det ikke anderledes. Men hvor om alting er ( sært udtryk, men det passer godt ind her ), så blev der bagt, om end det blev en uge senere - det bliver dejen ikke ringere af. Jeg skriver opskriften, som jeg altid laver den efter billederne....


De tørre ingredienser til brunkagerne, har desværre ikke det billede af de våde ingredienser - hmm det må være glemt i julerierne....



Den færdige dej, indpakket i film, og klar til at blive lagt på køl....



Et styks udskåret brun kage med en hel mandel på toppen....



Uhmm, det færdige resultat....

Brunekager - den blå bagebog

175 stk - jeg fik ca 250 stk.

175g sirup ( knap 1½ dl )
175g margarine
½ tsk hjortetaksalt
1½ tsk potakse
1 dl vand
200g sukker
25g smuttede finthakkede mandler
( 25g finthakket sukat - jeg undlod det )
ca. 500g hvedemel
½ tsk allehånde
1 tsk nelliker
1 spsk kanel

-Sirup og margarine varmes, til margarinen er smeltet. Hjortetaksalt og potakse røres ud i vand og blandes i den varme sirupsmasse. Sukker, mandler ( og sukat ) kommes i. Når massen er håndvarm, men ikke før, tilsættes størstedelen af melet, sigtet med krydderierne. Dejen æltes godt igennem. Udrulles og udstikkes i forskellige figurer. Jeg deler massen og former den til 2 pølse og lægger dem i film og pakker dem, så de bliver aflange og rektangulære, så er de lige til at skære i passende skiver. Ovnen varmes op til 160 grader og bag de brunekager i ca. 8 minutter, men hold øje med dem, da ikke alle ovne  bager ens.
Jeg lader dejen hvile i køleskabet i 14 dage  - hvis du lader dem ligge i 3 uger, gør det ikke noget.
Jeg bruger altid en hel smuttet mandel og kommer på brun kagen, jeg elsker mandler uhmmm....

Velbekomme....