lørdag den 18. juni 2011

Festkager - dem jeg har lavet indtil nu

Jeg har i denne uge lavet en lagkage til en 18 års fødselsdag, og den blev rigtig fin, men inden jeg viser, hvordan jeg lavede den, og hvordan den kom til, at se ud vil jeg vise Jer, hvilke kager jeg har lavet indtil nu. Kagen med fremgangsmåde, regner jeg med kommer på bloggen imorgen, der er en del billeder der skal hentes og gøres klar til, at blive lagt ud og gerne i den rigtige rækkefølge.



Min første kage, blev lavet til min fars fødselsdag - han blev overrasket og meget glad for kagen....



Her er kagen set fra siden....




Min anden kage, blev lavet til min kærestes fødselsdag, flaget blev lidt mislykket, men den smagte godt alligevel....




Min tredje kage, blev lavet til samme fødselsdag for min kæreste....




Min 4. kage, blev lavet til min kærestes drenges fødselsdage, som vi slog sammen til den samme dag - de blev henholdsvis 16 år og 19 år den dag....




Min 5. kage, blev lavet til vores lidt-længere-henne-af-vejen-bo´s søn, som blev student. Det hele er lagkage også huen - den vagte begejstring, og havde taget mig ca 20 timer at lave. Det var en hård omgang, at stå mere end højgravid og lave den, men jeg var rigtig glad for, at den blev så flot....




Min 6. kage, blev lavet i forbindelse med vores søns barnedåb, den betød rigtig meget for mig, at lave - det skulle være helt rigtigt det hele og det blev den og smagte såååå godt. Det var en rigtig dejlig og minderig dag.



Her er kagen set lidt fra siden - barneskoen er modelleret i hånden....




Min 7.  kage, blev lavet i anledning af min egen fødselsdag, og ud fra kagens motiv at dømme, ja så er det rigtig gættet, at jeg har fødselsdag i December måned præcis 14 dage før jul og hvor er det bare en skøn tid. Jeg elsker jul, så det er bare et kæmpe plus i min kalender, at min fødselsdag også ligger i December måned - en lille hilsen og tak til mine forældre for god planlægning....



Kagen set lidt fra siden....




Min 8. kage, blev lavet til min kærestes nevøs 30 års fødselsdag, jeg fik frie tøjler til projektet og resultatet taler for sig selv. Han blev meget glad og hans kommentar var: ikke for store og ikke for små.... he he he. Mændene og endda nogle af pigerne, skulle lige have et par billeder, af kagen inden, der blev taget hul på den. Kagen vejede ca. 10,5 kg, og der var rigeligt til alle gæsterne, også hvis de var kommet dagen efter og dagen efter igen.




Min 9. kage, blev lavet til min kærestes fødselsdag i år - den er ikke helt så prangende, som den ovenstående, men den smagte mindst ligeså godt, så helt galt har det ikke været....



Kagen set lidt fra siden....




Min 10. kage, blev lavet til en 18 års fødselsdag og fødselaren, hun har rigtig glad for en....




Min 11. kage, blev lavet til en fælles fødselsdag for min kærestes drenges fødselsdage - de blev henholdsvis 17 år og 20 år ( slog deres fødselsdage sammen ) - pynten er ikke så flot skrevet, da tiden var knap....



Kagen set lidt fra siden....




Min 12. kage, den gik til mine kolleger på arbejdet - gik på ferie i fredags, men ventede med at give kage til mandag, da jeg var den eneste der gik på ferie til denne uge. Sådan blev kagen og den blev vel modtaget og alle var begrejstrede, så det var en succes - dejligt....



En af de små detaljer på kagen....


Min 13. kage blev lavet til min lille dreng, Mads-Emils 1 års fødselsdag og der skulle jo helt sikkert et badekar på, da han bare er helt så tosset med, at komme i bad, så han kan sidde og plaske i alle boblerne og hygge sig....




Kagen set fra oven....


Her er kagen set lidt fra siden, så det lille fødselsdagsbarn kan ses....



Kagen på fødselsdagsbordet, med et fint lys i badekarret....



Og kagen, da der var taget ''hul'' på den, til alle gæsternes fornøjelse, der var farvede kagebunde i, så den var lidt festlig at se på - en rigtig dejlig og en stor dag....




Min 14. kage blev lavet til min kærestes 20 års jubilæum, i det firma han arbejder - den vagte stor begejstring og blev næsten spist op - dejligt. Den var lavet af lyse kagebunde, hindbærmousse og snickerscreme....




Min 15. kage, blev lavet til min kolleger på arbejdet i anledning af min fødselsdag. Det er lyse kagebunde, hindbærmousse og chokoladeskildpadde fyld. Den var rigtig god.



Her er et lille nærbillede af kagen og pynten....




Min 16. kage, blev lavet i anledning af min kollegas kærestes fødselsdag og da de samtidig lige har købt hus, så skulle det være en kombineret fødselsdags- og huskøbs-kage, hvis der er noget der hedder det ;-)


Kagen er lavet med lyse kagebunde, hindbærmousse og chokolade skildpaddecreme, pyntet med MMF og RI ( marshmellowfondant og royal icing )





Min 17. kage, skulle laves til en kollegas datters fødselsdag og Pippi var temaet. Kagen er lavet af lyse bunde, chokolade skildpaddefyld og hindbærmousse.


Billedet vender lidt forkert og jeg kan ikke vende det.. øv øv, men kagen er pyntet med MMF og de farvede M&M´s er sat fast med royal icing og det er da festligt ud.





Min 18. kage blev lave til en konfirmation. Kagen er lavet af lyse bunde og med hindbærmousse og skildpaddecreme.



Håber I har nydt den lille kage tur og blevet enten inspireret eller kagesultne, måske endda blevet ramt af begge dele, hvilket heller ikke er det værste, at blive ramt af....

Velbekomme....

Sommer klassiker - hyldeblomstdrik min version

Så er de første hyldeblomster sprugnet ud, hvide og inviterende hænger de på buskene og byder velkommen til sommeren. Det kan jeg slet ikke stå for, jeg er ude med kurv og saks ligeså snart, de hvide buketter kalder, og så skal der laves en sommer klassiker - hyldeblomstdrik.
Da der er en del billeder, så skriver jeg først opskriften, som bliver fulgt, af billeder med fremgangsmåden beskrevet under hvert billede, så der ligesom er en sammenhæng mellem de mange billeder og teksten. Jeg gangede opskriften med 8 for, at få en stor portion, så den er nem at reducere, hvis du ikke ønsker samme store mængde. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den.

Sommer klassiker - hyldeblomstdrik min version

Ca. 13 liter ufortyndet saft

200 skærme hyldeblomster
16 citroner
8 liter kogende vand
7 kg sukker ( har reduceret i sukkermængden med et kilo )
16 spsk citronsyre
8 tsk flydende Atamon



Skærmene er indsamlet og klar til, at blive lavet til saft....



Et lille udsnit af de ingredienser der bruges i opskriften, der er beskrevet længere oppe....



Jeg bruger altid en stor spand til, at lave saften i - jeg havde købt 2 spande á 12 liter, bare for at være på den sikre side. Jeg skyller ikke 'skærmene', som der er beskrevet i nogle opskrifter - jeg fjerner de dyr, der er at se og resten bliver siet fra senere. Synes ikke, at der her tidligt på sæsonen, er så mange dyr i, så det er en fordel.



Citronerne er vasket godt og skrubbet med en køkkensvamp - beklager men jeg har ikke brugt økologiske citroner, men skrubbet citronerne ekstra godt. Enderne er skåret væk, og de bliver nu skåret i skiver - fjerner de fleste kerner....



Jeg lægger citronskiverne lagvis med hyldeblomsterne....



Tilsætter citronsyre også det bliver lagt lagvis, som citronerne....



Sukkeret er blevet opløst med det kogende vand og hældes over hyldeblomster, citroner og citronsyre. Citronsyren kan også opløses sammen med sukkeret i det kogende vand, inden det hældes over i spanden med hyldeblomster og citron....



Jeg har lagt 2 flade tallerkender ovenpå, for at presse hyldeblomsterne under vandet - lægger omhyggeligt husholdningsfilm over....



Stilles i køleskabet de næste 4 dage ( lavede det lørdag og det er færdigt onsdag ) - du kan omrøre saften et par gange undervejs, men vis sukkeret er blevet opløst godt i det kogende vand og du igen har rørt i spanden, efter at sukkervandet er blevet tilsat, så burde det ikke være nødvendigt. Hvis sukkeret ikke er opløst ordentligt, så vil det samle sig på bunden af spanden, og være svært at få ''hul'' på og opløst, hvis det har fået lov at stå.



Efter de 4 dage i køleskabet, skal saften sies. Jeg koger altid alt af, som jeg skal bruge, for at være på den sikre side....



Blandingen af hyldeblomstskærme og citroner lader jeg løbe lidt af i et dørslag, og presser det, så jeg får meget af saften med, der sidder i 'skærmene'....



Jeg sier så blandingen, gennem et klæde der også er blevet kogt af, inden brug. Jeg grov sier blandingen, for at få alle blomster og smådyr siet fra. Hav tålmodighed, det kan tage lidt tid. Bagefter sier jeg igen blandingen, gennem et andet klæde, der også er kogt af, for at få den helt rene saft....



Saften er nu helt ren og klar til, at komme i fryseposer. Jeg fryser altid saften, men det antal deciliter, der passer til en liter vand. Prøv dig frem og find det rette blandingsforhod, det kan variere fra år til år og fra blanding til blanding, selvom man følger den samme opskrift. Den kan jo laves så stærk eller så tynd, som man ønsker. Hvis du derimod opbevarer saften i flasker, så finder du bare forholdet, når du skal bruge saften. Blandingen fryser ikke helt til og bliver hård i fryseren, men er altid lidt blød i konsistensen, og det tror jeg er pga af sukkermængden. Jeg tilsætter flydende Atamon inden saften hældes i poser.



Den færdige saft. Poserne er fyldt op med 3½ dl ufortyndet saft, med en ekstra sikkerhedspose omkring - flyder blandingen ud, skal jeg lige tilføje, at den er bare rigtig klistret - og det er ikke sjovt hvis poserne er i fryseren. Hele vinteren er der frisk hyldeblomstsaft, der bare kan bruges løs af. Jeg fik ialt 33 poser af mine 13 liter saft, så det skulle gerne række til næste sommer, hvor endnu en dejlig portion hydeblomstsaft skal laves.
Det er en skøn drik, som jeg kalder sommer på flasker ( selvom jeg fryser i poser ).

Velbekomme....

torsdag den 16. juni 2011

Fyldt kalkunbryst med tomatsalat - min version

Det er så længe siden, at vi har fået fyldt kalkunbrust, det er lækkert og smager rigtig godt. Så vi blev enige om, at det helt klart var det vi skulle have til aften. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den, efter alle billederne.



Her er alle ingredienserne til fyldt kalkunbryst....



Kalkun brystet klar til at blive fyldt....





Løg og flødeost skal blandes....



Lidt persille og purløg ( fra haven ) hakkes fint....



Det hele blandes....



Fyldes i kalkunbrystet....



Bacon lægges over kalkunbrystet og er klar til ovnen....





Tomatsalat som tilbehør....


Blandes og trækker indtil servering....



Det færdige kalkunbryst....



Dagens ret....

Fyldt kalkunbryst med tomatsalat

4 personer.

1 hel kalkunbryst
1 pakke Buko light flødeost, neutral ( der kan med fordel bruges hvidløgsost )
1 finthakket løg
10 strimler bacon eller efter smag

tomater
1 fed hvidløg
finthakket persille
urtesalt og peber

kartofler og bearnaisesauce

-Kalkunbrystet pudses af og der skæres en lomme i kødet, så der er plads til fyldet. Løget hakkes fint og blandes med flødeosten. Kalkunbrystet fyldes med blandingen og der lægges strimler af bacon om, for at holde på fyldet. Det er nemmest, at lægge kalkunbrystet over i et ovnfastfad, inden det fyldes. Sættes i en forvarmet ovn på 200 grader i 50-60 minutter.
Imens laves tomatsalaten, som kun har godt af, at stå og trække. Tomaterne skæres i småstykker, og blandes med et fed knust hvidløg, urtesalt og peber.
Det hele anrettes og er klar til servering.

Velbekomme....

Her har jeg brugt frost kartofler og bearnaisesauce fra pakke, men det smager nu også godt og nemt i en ruf. Flødeosten burde være hvidløgsost, da den neutrale ikke har meget smag i sig, til denne ret. Der kan krydres med det krydderi, som man bedst kan lide, hvis man bruger den neutrale flødeost og eventuelt selv tilsætte hvidløg.